Generalforsamling 2022, referat

Referat fra generalforsamlingen 2021/2022 er nu tilføjet under punktet Generalforsamlinger. Se også her: Referat af generalforsamlingen 2021/2022

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Generalforsamling 2022, referat

GDPR

GDPR står for “General Data Protection Regulation” og kaldes i almindelig tale for persondataforordningen. Det er en slags EU-lov, der gælder i alle lande, som er medlem af EU.

Kort fortalt er princippet bag GDPR, at vi alle har ret til et privatliv. Det skal alene være op til den enkelte, hvorvidt vores oplysninger skal deles. Dette grundprincip er også afspejlet i det ansvar, som nu er pålagt dem, der beskæftiger sig med indsamling og behandling af dine personoplysninger.

Persondataforordningen gælder også for foreninger, og dermed også for vores grundejerforening.

Et af nøgleelementerne i GDPR er, at udarbejde en fortegnelse. Fortegnelsen indeholder oplysninger om, hvad man registrerer om personer (medlemmer i vores tilfælde), hvad man anvender informationen til, hvor man gemmer informationen, hvem der har adgang til informationen og ikke mindst, hvornår informationen bliver slettet igen. Herudover er det naturligvis op til foreningens (og specielt bestyrelsens og træbeskæringsudvalgets) medlemmer at efterkomme de beskrevne krav og processer.

Bestyrelsen har har brugt en del energi på at udarbejde denne fortegnelse, og har i den forbindelse strammet en del op på de interne processer, således at vi rent faktisk overholder GDPR reglerne fremover.

GDPR fortegnelsen kan ses på foreningens hjemmeside under “Vedtægter, deklarationer, mv” samt ved at trykke på dette link: GDPR fortegnelse

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til GDPR

Generalforsamling 2022


Grundejerforeningens 58. ordinære generalforsamling vil foregå
søndag den 12. juni 2022 – kl. 10.00
i Asnæs Forsamlingshus, Esterhøjvej 26, 4550 Asnæs

Indbydelse med dagsorden er i dag (29. maj 2022) mailet til medlemmerne

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Generalforsamling 2022

Godt naboskab

En ny forårs og sommer sæson i vores dejlige grundejerforening står foran os.

På baggrund af to år med Covid-19, har vi i bestyrelsen gjort os en række erfaringer i en tid, hvor der har været ekstra mange oppe i vores område. Det er på mange måder rigtig dejligt, at flere bruger deres sommerhuse mere – det skaber liv og forhåbentlig også nogle fine relationer medlemmerne imellem.

Men det får også bestyrelsen til at sætte fokus på, hvordan vi sikrer det gode naboskab i balancen med at nyde den stille ro med naturen og behovet for at bruge maskiner til at slå græs, fælde træer, foretage byggeri, holde fester, mv.  

Vores ordensregler er lempelige i forhold til andre foreningers, det selvom vi bor i et åbent, bakket område, hvor larm og støj forplanter sig langt mere rundt end det gør i andre sommerhusområder. Derfor har vi udfordringer med støjgener i området.

Vi vil derfor gerne henlede opmærksomheden på, at vi alle overholder de ordensregler, vi i fællesskab har vedtaget for vores forening (se reglerne her: Ordensregler).

Ligeledes henstiller vi på det kraftigste til, at man overholder kommunens regler omkring bygge og anlæg, som har restriktioner på støjniveau, tidspunkter og ligeledes dækker den vigtige naboorientering (se https://odsherred.dk/sites/default/files/PDF/bygge-_og_anlaeg_2020.pdf). 

Selvom støjgener ikke helt kan undgås, kan den enkelte, når det er muligt, forsøge at tage yderligere hensyn til glæde for naboer.

Derfor vil vi henlede på disse opmærksomhedspunkter, der kan sikre et godt naboskab i området:

  1. Overvej om brug af maskiner kan minimeres, så man undgår frokosttiden i weekender, hvor folk ofte har gæster.
  2. Overvej at bruge maskiner som larmer mindre – f.eks. el-drevne modeller.
  3. Forsøg at undgå at starte byggeprojekter op i skolernes sommerferie som er højsæson og hold naboer underrettet om kommende byggerier eller byggerier der er i gang (jævnfør kommunens regler).
  4. Skal du have fest med musik så lav en forventningsafstemning med naboer eller skriv ud på områdets facebookgruppe omkring varsling af musik, så folk har mulighed for at overveje om de vil tage i sommerhus den aften hvor der f.eks. skal være musik.
  5. Hvis du udlejer dit sommerhus, så få skrevet ind i jeres boligannonce, at området er meget åbent og bakket og derfor forplanter lyd sig meget let og derfor beder man tage hensyn til dette som lejer. Det er desuden obligatorisk at lejere gøres bekendt med foreningens ordensregler som f.eks. parkeringsregler, hastighed på vejene, at hunde skal holdes i snor, mv.

Med ønsker om en god sommer til alle,

Bestyrelsen

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Godt naboskab

Træbeskæringsudvalget

Søren Drejer, Ringbakken 15, blev valgt til træbeskæringsudvalget på generalforsamlingen 2021. Søren har imidlertid valgt at sætte sommerhuset til salg, og udtræder derfor af træbeskæringsudvalget. Suppleanten Henrik Madsen, Sandbakken 8, indtræder derfor i træbeskæringsudvalget.

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Afhentning af grenaffald 2021

Grenaffald afhentes i uge 46 (fra den 15. november 2021). Se brev fra træbeskæringsudvalget: https://www.strandgaardens.dk/traebeskaering-efteraar-2021/

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Generalforsamling 2021, referat

Referat fra generalforsamlingen 2020/2021 er nu tilføjet under punktet Generalforsamlinger. Se også her: Referat af generalforsamlingen 2020/2021

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Indbrud i naboudstykningen

Der er desværre sket en række indbrud i vores naboudstykning, hvor der primært er stjålet design møbler. Vi håber ikke, at der er sket noget i vores udstykning – vi har i hvert fald ikke hørt om det i bestyrelsen.

Men, vi bør derfor være ekstra på vagt, når vi opholder os i området, og hvis du ser noget mistænkeligt, bedes du kontakte politiet via 114/112 eller politi.dk.

Politiet har forstærket indsatsen overfor indbrud med specielle task forces og bestyrelsen er i direkte kontakt med en politiassistent, der arbejder med sagerne. De hører meget gerne fra jer.

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Grundejerforeningens første 10 år

Kaj Sørensen, Ringbakken 21, har skrevet den spændende historie om de første 10 år af grundejerforeningens liv skrevet på baggrund af de arkivalier, vi har liggende.

Det var på mange måder nogle hektiske år med anlæg af veje, elektricitet, vand, mv., så bestyrelsesmedlemmerne må have haft virkelig travlt – ud over, at de formodentlig selv har haft travlt med at få bygget deres egne huse.

Læs den spændende historie her: Strandgaardens Grundejerforenings historie: De første 10 år

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Hjertestarter

Vi har anskaffet en hjertestarter som er sat op ved indkørslen til Strandgården, Sandbakken 8. Se detaljer her: https://www.strandgaardens.dk/wp-content/uploads/2020/11/Hjertestarter.pdf

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar